Service af varmeanlæg og varmepumper

Få mest muligt ud af dit varmeanlæg

Et varmeanlæg skal fungere stabilt og effektivt – år efter år. Hos Bruus-Hansen VVS udfører vi service og vedligeholdelse af både varmepumper og gasfyr, uanset om vi selv har stået for installationen, eller anlægget allerede var der.

Ved et serviceeftersyn gennemgår vi anlægget, kontrollerer at det fungerer, som det skal, og ser efter tegn på slid eller fejl. Det kan være med til at forebygge driftsproblemer og sikre, at anlægget fortsat kører så effektivt som muligt.

Vi servicerer gasfyr, jordvarmeanlæg, luft til vand-varmepumper og luft til luft-varmepumper på Sydfyn og resten af Fyn.

Gasfyr

Regelmæssig service af dit gasfyr er med til at sikre stabil og effektiv drift. Vi gennemgår fyret, kontrollerer de vigtigste funktioner og opdager eventuelle fejl eller slid, inden de udvikler sig.

Jordvarme

Et jordvarmeanlæg arbejder året rundt og har godt af løbende eftersyn. Vi servicerer jordvarmeanlæg og kontrollerer, at varmepumpen og det samlede varmesystem fungerer korrekt og effektivt.

Luft / Vand

Vi udfører service på luft til vand-varmepumper og gennemgår anlægget for at sikre, at det fungerer korrekt og leverer varme og varmt vand, som det skal.

Luft / Luft

Regelmæssig rengøring og service hjælper din luft til luft-varmepumpe med at fungere effektivt og opretholde et godt indeklima. Vi servicerer både nyere og eksisterende anlæg.

Hvorfor få dit varmeanlæg serviceret?

Et regelmæssigt serviceeftersyn handler ikke kun om at reagere, når noget går galt. Ved at få anlægget efterset løbende kan begyndende fejl og slid opdages i tide, samtidig med at anlægget får de bedste betingelser for at arbejde effektivt.

Hvor ofte service er relevant, afhænger af typen af anlæg, producentens anbefalinger og hvordan anlægget bruges. Er du i tvivl om, hvornår dit anlæg sidst er blevet efterset, hjælper vi gerne med at vurdere behovet.

Har dit varmeanlæg brug for et eftersyn?

Kontakt Bruus-Hansen VVS, hvis du ønsker service på dit eksisterende anlæg – eller hvis du oplever, at varmeforbruget har ændret sig, anlægget støjer, eller det ikke længere varmer, som det plejer.